Freelance iOS-udvikler i København

iOS-udvikling fra idé til App Store.

Jeg bygger native apps til iPhone, iPad og Mac i Swift og SwiftUI. De føles hjemme på Apples platforme: hurtige, rolige og med de ting, brugerne forventer — widgets, synkronisering og Siri. Jeg har selv to apps i App Store, så jeg kender hele vejen, også den del, der ligger efter koden.

Passer det på dig?

Hvornår en native app er det rigtige valg.

  • I har en idé, der skal bruges dagligt og ikke bare besøges en gang imellem.
  • Appen skal bruge det, telefonen kan: notifikationer, widgets, kamera eller Face ID.
  • Den skal føles hurtig og rigtig — ikke som en hjemmeside pakket ind i en app.
  • I vil tjene penge på den med køb i appen eller abonnement.
  • I har en webløsning i forvejen og mangler app-delen.

Det får du

Alt det, en iOS-app består af.

01

Native i Swift og SwiftUI

Bygget med Apples egne værktøjer til iPhone, iPad og Mac. Det giver en app, der er hurtig, følger systemets udseende og holder til næste iOS-version.

02

Widgets, synkronisering og backend

Widgets på hjemme- og låseskærm, iCloud-synkronisering, Siri og Genveje — og en backend med brugerkonti og data, når appen har brug for det.

03

Køb i appen og abonnementer

Engangskøb eller abonnement, prøveperioder og gendannelse af køb, sat op, så det også består Apples gennemgang.

04

Udgivelse i App Store

App Store-side, skærmbilleder, privatlivsoplysninger, TestFlight og selve gennemgangen hos Apple. Det er en disciplin for sig, og den er med.

Eksempler

To apps, jeg selv har bygget og udgivet.

Idé, design, kode og App Store — hele vejen.

iOS-app

Nauu

En to-do-liste, der holder sig ude af vejen. Én skærm, fire gestures og ingen konto — skriv det ned, kryds det af, og kom videre med dagen.

  • SwiftUI
  • Widgets
  • iCloud-sync
  • Siri og Genveje
Besøg nauu.app
Nauu — skærmbillede 1Nauu — skærmbillede 2Nauu — skærmbillede 3

iOS-app

Surd

Din personlige surdejsassistent. Surd husker fodringerne, følger væksten og guider dig gennem bagningen — for både begyndere og erfarne bagere.

  • SwiftUI
  • Supabase
  • Widgets
  • Dej-beregner
Besøg surd.app
Surd — skærmbillede 1Surd — skærmbillede 2Surd — skærmbillede 3Surd — skærmbillede 4

Sådan foregår det

Fra første snak til færdigt resultat.

  1. 1

    Vi tager en snak

    Om idéen, brugerne og hvad første version skal kunne.

  2. 2

    Du får et oplæg

    Afgrænsning af første version og et estimat.

  3. 3

    Jeg designer og bygger

    Du får appen på din egen telefon via TestFlight undervejs.

  4. 4

    Appen udgives

    Jeg tager den gennem Apples gennemgang og ud i App Store.

Spørgsmål

Det, folk plejer at spørge om.

Hvad bruger du til iOS-udvikling?
Swift, som er Apples eget programmeringssprog, og SwiftUI til brugerfladen. Det er de værktøjer, Apple selv bygger videre på, så appen er nemmest at holde ved lige, når der kommer en ny iOS-version. Undervejs prøver du appen på din egen telefon via TestFlight, og skal den have brugerkonti og data, bygger jeg backenden til, fx med Supabase.
Hvorfor en freelance iOS-udvikler frem for et bureau?
Du taler direkte med den, der designer og bygger appen, fra første snak til den ligger i App Store. Der er ingen projektleder eller overdragelse imellem, så det, vi aftaler, er også det, der bliver bygget.
Laver du også apps til Android?
Nej. Jeg har specialiseret mig i Apples platforme — iPhone, iPad og Mac — fordi en native app bliver bedst, når den er bygget af en, der kender platformen til bunds.
Hvad er forskellen på en native app og en web-app?
En native app er bygget med platformens egne værktøjer. Den er hurtigere, kan bruge widgets, notifikationer og systemets funktioner fuldt ud og føles som resten af telefonen. En web-app er en hjemmeside, der opfører sig som en app, og er ofte billigere, men mere begrænset.
Kan du bygge videre på en app, vi allerede har?
Ofte, ja. Jeg begynder med at se koden igennem og giver dig en ærlig vurdering af, om det bedst kan betale sig at bygge videre eller begynde forfra.
Hvad koster det at få udviklet en app?
En app til iPhone starter fra 20.000 kr. ekskl. moms. Hvor meget mere den koster, afhænger af, hvad første version skal kunne — brugerkonti, betaling og flere platforme trækker op. Derfor begynder vi med at afgrænse den, og så får du et estimat, før du beslutter dig.

Fra bloggen

Læs mere, før du beslutter dig.

Har du en idé til en app?

Fortæl kort, hvad den skal kunne, og hvem den er til — så vender jeg tilbage med, hvordan vi kommer fra idé til App Store.

Fortæl om dit projekt